Fællesskab i frivilligt arbejde
Danmark er et foreningsland – det er en frase, vi hører i tide og utide, og rigtigt er det, at vi har et hav af foreninger, som varetager alt fra sport i fritiden til drift af biografer og boligområder.
Har man en forening, har man også ofte nogle foreningslokaler, og de skal helst være hyggelige og rare at opholde sig i. Er du selv engageret i en forening, så prøv at foreslå, at I dekorerer en væg med protrætter af jeres medlemmer, opsat i en flot Fotoramme – en sådan ‘wall of fame’ kan være med til at styrke sammenhold og foreningsånd.
Frivilligt arbejde er et stort plus
Mange foreninger har til formål at drive en eller anden form for aktivitet. Det kan for eksempel være en foreningsdrevet biograf, hvor frivillige sørger for at vise film, sælge billetter og vedligeholde lokalerne. For mange er frivilligt arbejde en kæmpe personlig gevinst, samtidig med, at de er med til at løse en vigtig opgave.
Har du selv lyst til at blive frivillig i en eller anden sammenhæng, er der masser at vælge imellem i dagens Danmark. Ofte er det for de forskellige foreninger svært at skaffe frivillige, hvad enten det handler om valg til menighedsrådet eller valg til bestyrelsen i den lokale håndboldklub. Folk – ikke mindst de unge og børnefamilierne – føler, at de har travlt og ikke tid til at engagere sig i andet, og for mange kan det virke uoverkommeligt at skulle binde sig til for eksempel at have en fast vagt i en biograf eller deltage i bestyrelsesmøder med bestemte mellemrum.
Der er imidlertid mange undersøgelser, som viser, at det er en stor personlig gevinst for folk at engagere sig i frivilligt arbejde, så det kan bestemt anbefales at forsøge sig med det.