Det gode nabofællesskab
Har du en god relation til din nabo, hvor I taler sammen og hjælper hinanden, når der er behov for det? Måske har I ligefrem et venskab, hvor I ses regelmæssigt, holder grillaften eller passer hinandens børn? Nogle naboer er guld værd, og det skal man virkelig sætte pris på. Desværre findes der også eksempler på det modsatte, hvor man bliver uvenner og det ender med nabokrig. Men i denne artikel handler det om, hvad du og din nabo sammen kan gøre for at have et godt nabofællesskab.
Tag hensyn til hinanden
Uanset om man bor i en lejlighed eller et parcelhus, så har man naboer. Det er vigtigt, at man tager hensyn til hinanden. Bor man i lejlighed, så er naboerne ret tæt på, og her er nogle flere hensyn at tage i forhold at støje for meget. I et parcelhuskvarter skal man også helst lade være med at genere naboerne med høj musik for åben terrassedør midt om natten, og man bør også vise det hensyn ikke at slå græs eller klippe tidligt søndag morgen.
Vær hjælpsom
Hvis din nabo har brug for hjælp, fordi han har låst sig ude, eller hun har brug for hjælp til at hænge nye flotte Plakater op på væggen i sin stue, så vær hjælpsom, hvis du har mulighed for det. Du kan begynde med at teste dig selv for at finde ud af, om du er en god nabo.
Vær sociale sammen
Godt naboskab kan udvikle sig til, at man laver forskellige arrangementer. Det kan være en vejfest i et parcelhuskvarter, eller det kan være en grillaften i gården, hvis man bor i lejlighed. Så får man mulighed for at hygge sig i selskab med sine naboer og lære dem bedre at kende. Måske udvikler i et venskab hen ad vejen, og det er jo også bare en gave.